Dengang man lavede stop motions

Eller: min korte karriere på youtube

Så jeg var på youtube tidligere i dag, og det slog mig pludselig, at jeg da vistnok havde lagt et par videoer ud på siden engang for hundrede siden (plus minus det løse).
Hvad er så det for nogle videoer? Jo, nu skal du høre:
Det er stop motions! Altså videoer, der er sat sammen af en ordentlig bunke billeder, hvor der kun er foretaget en minimal ændring mellem hvert af billederne, så det kommer til at virke som en sammenhængene optagelse – eller det er i hvert fald idéen.
Det er nogle videoer, som min veninde og jeg har lavet i niende klasse eller deromkring, og kvaliteten er mildest talt ikke imponerende, men det betyder ikke, at der ikke er lagt masser af (god) energi i det, Vi taler her fire ganske korte film alles zusammen, der på ingen måde giver nogen mening. Virkelig… ingen mening… what so ever! Men det skider vi royalister da på, for det var sjovt at lave dem alligevel.

 

 

I’ll tell you this much: når man først har prøvet at bruge ti-me-vis på at tage billeder til en film på under et minut, så lærer man for alvor at værdsætte genistreger som The Nighmare Before Christmas, Coraline og Corpse Bride, fordi oh my god, en tålmodighed deres skabere må være velsignet med! Jeg siger det bare.

XO Marianne

Så… Hvad sker der her?

IMG_0995 (2)

Om cowboys, forår og zebraer

Okay, first things first: gå ind og se Dallas Buyers Club! Det er ligegyldigt, hvem du er, for den film er bare så god, at alle burde kunne sætte pris på den. Fantastiske, fuldtfortjente oscarbelønnede skuespillere, en medrivende og rørende historie og på alle måder et helt igennem enestående arbejde! 2014s bedste film indtil videre – ingen konkurrence der!
Jeg blev bare lige nødt til at få det ud af mit system.

And now to something completely different…
Det er blevet forår i Danmark! Ja, forår, og ikke bare det der slatne grå sjap-halløj, vi plejer at kalde forår, men rigtigt varmt, solstrålende, blomsterfarvet forår. Og vi siger tak til vejrguderne med en stille bøn om, at vejret stadig vil være lige så lækkert, når jeg ikke længere sidder indespærret på mit værelse 24/7 for at lave sutdieansøgninger. Pretty please..? suk… Jeg har i hvert fald hede, tilbagevendende dagdrømme om at sidde og sole mig og spise is i en park indenfor den nærmeste fremtid. og jeg er næppe den eneste. Det må være min største trøst at vide, at der sikkert sidder tusindvis af unge mennesker i lige præcis den samme situation, spredt udover hele landet.
Parkerne bliver oversvømmet af mennesker på søndag – siger det bare.

“Det er almen viden, at zebraer aldrig kigger hinanden i øjnene. Når de drikker, tilbringer de i øvrigt så lidt tid ved andhullet som muligt.
Visse afrikanske stammer siger, at det er, fordi de er flygtige og asociale dyr, men det er forkert. Zebraer er i virkeligheden meget glade for både selskab og vand, men de er til gengæld rædselsslagne for deres eget spejlbillede.”

Wait, what?
Fandt ovenstående, da jeg kiggede igennem nogle notesbøger. Det er noget, jeg har skrevet i skriveværksted, men hvad opgaven lige har lydt på, det må guderne vide. Synes bare lige, jeg ville dele det. Så blev I i hvert fald, om ikke andet, lidt klogere på zebraer i dag.

Til vi ses igen, nyd nu vejret derude for pokker!

XO Marianne

Hyldest til Overskægget – Hvordan en sang bliver til

Højskolelivet er fantastisk!

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg til enhver tid vil anbefale alle unge mennesker til at investere i et højskoleophold på et eller andet tidspunkt. Det kræver en masse tid og penge, men tro mig, når jeg siger, at det er hver en øre og hvert sekund værd.

Listen over ting, jeg fik ud af mit 4½ måneder lange højskoleophold sidste efterår, er uendelig lang, men en af de mest unikke oplevelser var afgjort at tage på turné.
Den skole, jeg gik på, specialiserede sig blandt andet indenfor musik fordelt på adskillige hovedfagslinjer, og samtlige musikrelaterede elever på skolen blev i December proppet ind i en bus for at tage på en tredages turné rundt i Sønderjylland, Fyn og Midtjylland. Turnéen var dog kun slutningen på en proces, der havde varet omkring to måneder. Jo, jeg sagde to måneders arbejde for tre dages turné! MEN størstedelen af arbejdet gik også ud på at skrive sangene til turnéen i små grupper, hvilket var en helt ny oplevelse for de fleste af os.

Jeg kom i gruppe med Rix.
Rix er trommeslager. Rix har ingen nævneværdig viden om, hvordan man arrangerer en sang med akkorder, der passer sammen.
Jeg er sanger. Jeg har ingen nævneværdig viden om, hvordan man arrangerer en sang med akkorder, der passer sammen.
Fra et sangskrivningsmæssigt synspunkt var vi ikke just et match made in heaven.
Der blev brugt dage på at brainstorme i musikhuset uden nogen egentlige resultater. Alle detaljer blev vendt. Alene listen over temaforslagene til sang er så lang som et ondt år, og omfatter blandt andet hår, farver, dyr, guide til livet, døden, et omklædningsrum, overskægget og så videre, og så videre, og så videre… Vi blev til sidst enige om, at vi ville forsøge at lave et jazzet nummer – så langt, så godt – men hvordan? Rollerne blev fordelt: jeg skulle skrive tekst og melodi, Rix skulle rekruttere et band og forsøge at se på akkorder med hjælp fra nogle af de andre musikere.

Hvad var min pointe…? Nå jo!
Pointen er,  at selve arbejdet og processen var lang og kedelig og hård for os begge. Ingen af os vidste, hvad vi lavede, men alligevel lykkedes det os at få lavet noget ret fedt (i hvert fald, hvis vi selv skal sige det), og vi fik en rocker fed turné med masser af god respons ud af det. Og, nå ja, nummeret kom hverken til at handle om dyr eller overskæg, men derimod om at sige fra overfor folk, der ikke respekterer eller værdsætter dig længere.

Optagelsen er fra vores koncert i Stakladen i Aarhus.
Jeg håber, I nyden frugten af vores arbejde. Jeg ville i hvert fald aldrig have været oplevelsen foruden.

XO Marianne

Where to begin…..

IMG_0998

Velkommen verden

Tillad mig at præsentere mig selv: mit navn er Marianne, og jeg kommer fra Aarhus, Danmark, Jorden.
Så skulle det basale vist være på plads.

Lidt mere specifikt om mig, så har jeg på nuværende min base i en af mange fængslende uinspirerende forstæder i Aarhus Vest (a.k.a. derude, hvor folk oftest er “gangstas” og har deres helt unikke dertilhørende dialekt – jeg er dog desværre ikke en af disse folk) – hjemmeboende på 21. år. Her er min mission at finde inspiration til mere eller mindre alt – at være kreativ, at være et rigtigt menneske, finde meningen med livet (or so I wish). Udover undertegnede, huser hytten i øvrigt to stk. forældre, ét stk. amerikansk udvekslingsstudent og 2 stk. hankatte.

Men hvem er jeg udover det, spørger du? (lad os nu bare lade som om, du spørger i hvert fald)
Jeg stræber efter at udtrykke mig kunstnerisk på alle tænkelige måder. Jeg er et syngende, tegnende, skrivende, malende, filminteresseret, modeinteresseret, musikinteresseret, rejsende, fotograferende, festende samsurium af en person.

Hovedidéen bag denne blog er, at det skal være et frirum. Et frirum, hvor jeg kan samle alle de ting, jeg får ud af livet for tiden, og forhåbentlig et frirum fra hverdagen for dem, der måtte have lyst til at læse med. Formålet er, at dele mit liv, de ting jeg laver og de ting, jeg tidligere har lavet med det store og larmende internet i form af billeder, tekst, videoer og musik. En lille bid ad gangen.

Vi ses på den anden side!

XO Marianne